torsdag d. 29. oktober kl. 19.00.

Til denne gang læses romanen "Kejseren af Portugalien" af Selma Lagerlöf.
Litteraturkredsen mødes en torsdag med jævne mellemum. Til hvert møde læses der forud et lille, litterært værk – små korte romaner eller nogle novel-ler. Det læste danner udgangspunkt for en samtale. De litterære temaer kan have et kristent og/eller eksistentielt tilsnit, men ikke nødvendigvis hver gang.
Der bliver naturligvis også ved møderne tid og plads til et par fællessange og til at nyde en kop kaffe og hjemmebag.
Litteraturkredsen ledes af Anders Øhlers og Per Iversen.
Alle er hjerteligt velkomne.
”KEJSEREN AF PORTUGALIEN” af Selma Lagerlöf (1914)
Historien tager udgangspunkt i 1860’ernes Värmland og handler om den fattige daglejer Jan i Skrolycka og hans store og altopslugende kærlighed til datteren Klara Gulla. Da Jan får sin lille, nyfødte datter i armene, raser følelserne igennem hans krop. Vi får adgang til Jans sprukne sind, der har svært ved at kapere den umiddelbare lykke det er, at blive far. Jan og hans kone Katharina skylder storbonden penge, og da Klara Gulla bliver 17 år, tilbyder hun at tage til Stockholm, for at tjene de penge familien har så hårdt brug for. Klara Gulla giver ikke lyd fra sig, og rygterne i byen svirrer om, at hun arbejder som prosti tueret i Stockholm. Jans længsel efter sin datter og hans ukuelige tro på det gode, fører ham ud over virkelighedens kant, og romanen undersøger vanviddets placering mellem in dividet og fællesskabet, mellem omsorg og foragt, mellem kærlighed og fortabelse.