Kunst i Kirken 21 i Koldmose

KUNST I KIRKEN - SOMMEREN 2021 Kunst i kirken

Marie Vibe i Koldmose Kirke: "Den brændende tornebusk" - akvareller og installationskunst. 

Ferniseringsgudstjenste søndag d. 15. august kl. 19.30. Udstillingen kan herefter ses i kirkens daglige åbningstid. 

 

profilny

 

 

 

 

 

 

 

 

"Den brændende tornebusk" i Koldmose Kirke. 

Når den sidste kirke-udstilling i Kunst i Kirken 21 søndag d. 15. august åbnes med Marie Vibes udstilling i Koldmose Kirke, ”Den brændende tornebusk”, sker det med en replik til tiden, som vi i øjeblikket befinder os i – og ikke mindst de udfordringer, som den rummer med bl.a. en tiltagende opvarmning af kloden med deraf følgende klimaforandringer. Udgangspunktet for udstillingen findes dog et helt andet sted, nemlig i Det Gamle Testamentes fortælling om Moses, der på bjerget Horeb oplever en tornebusk brænde, uden at selve busken fortæres af ilden. I den åbenbarer Gud sig for Moses og befaler ham at lede israelitterne ud af slaveri og fangenskab i Egypten.
Som israelitterne i fortællingen i Anden Mosebog befinder sig midt i en katastrofe, mener Marie Vibe også, at jorden står på randen af det med de følger, som bl.a. klimaforandringer har for både dyr og mennesker. Hun leder opmærksomheden hen på fx isbjørnes truede liv ved polerne, hvor isen smelter, og på de ekstreme vejrsituationer, som Europa senest har oplevet med kraftige regnfald og enorme oversvømmelser i Tyskland, Holland og Belgien. For hende står verden også på en måde i brand, og hun finder, at det er på tide, at mennesket også kaldes til handling, som Moses blev det. Med andre ord sætter hun fokus på Guds skaberværk og ikke mindst på den rette varetagelse af det.
Ved udstillingen lader Marie Vibe sine budskaber komme til udtryk gennem akvareller og installationskunst. Hendes kunstneriske virke har gennem de sidste mange år spændt sig over flere udtryksformer, ikke mindst på teaterområdet, hvor hun har skrevet tekster til flere forestillinger og selv har opført disse, bl.a. til kampagner hos Psykiatrien i Region Nordjylland. De senere år er billedkunsten gradvis blevet en større del af hendes kreative udfoldelse, bl.a. med flerdimensionelle akvareller, der kan opleves ved udstillingen i Koldmose Kirke.
Som ved de øvrige ferniseringer i Kunst i Kirken-rækken, er musik i højsædet, når udstillingen i Koldmose Kirke åbnes med en lille gudstjeneste. Bl.a. vil lydoptagelser fra balletten ”Dødens triumf” indgå i den, naturligvis i følgeskab med salmer.
Udstillingen ”Den brændende tornebusk” kan ses i Koldmose Kirkes daglige åbningstid frem til og med torsdag d. 26. august. Herefter flyttes den til Bratskov i Brovst, hvor den fra lørdag d. 28. august til og med fredag d. 10. september vil indgå i en fælles udstilling med værkerne fra udstillingerne i de øvrige syv kirker i 9460-området, som har deltaget i Kunst i Kirken 21.

 Marie Vibe.2Marie3

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

Marie Vibe

 

 

Glimt fra udstillingen og ferniseringen søndag d. 15. august: 

Marie fernis1

 

Marie fernis2

Se programmet for ferniseringen ved at klikke HER

Marie fernis3 Marie fernis4

 

 

 

 

 

 

 

Læs Maries digt "Tornebusk", fremført ved ferniseringen, ved at klikke HER

 

Marie fernis5

 

Marie fernis6  Marie fernis7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På kryds og tværs

  • Kirkemusical 2021: "Jonas og hvalfisken" 
    Finder sted: fredag, 12 november 2021 19:00 Læs mere...
  • Kirkemusical 2021: "Jonas og hvalfisken" 
    Finder sted: lørdag, 13 november 2021 14:00 Læs mere...
  • Kirkemusical 2021: "Jonas og hvalfisken" 
    Finder sted: søndag, 14 november 2021 14:00 Læs mere...
  • Salmestafet om kirkeåret
    Finder sted: tirsdag, 23 november 2021 19:30 Læs mere...
  • ”Jul jorden rundt på fem kvarter” i Langeslund Kirke
    Finder sted: tirsdag, 30 november 2021 07:30 Læs mere...