Kunst i Kirken 21 i Brovst

KUNST I KIRKEN - SOMMEREN 2021 Kunst i kirken

Jonna Andersen i Brovst Kirke: "Krukken" - keramik - krukker.

Ferniseringsgudstjenste søndag d. 18. juli kl. 19.30. Udstillingen kan herefter ses i kirkens daglige åbningstid. 

 

Jonna1 

Følelsesfyldte krukker i Brovst Kirke.

Jonna Andersen har et skønt barndomsminde, som hun altid glæder sig ved: Nemlig når hun som barn cyklede til det nærliggende Fredensdal Teglværk ved Brovst og fik et par ubrændte ”sten” med sig hjem. Af leret modellerede hun figurer, og her blev hendes drøm om at blive kunsthåndværker grundlagt. Siden har hun da også dyrket det kunstneriske og kreative i mange sammenhænge, bl.a. i sin forretning ved Tranum, Tranum Lys og Glas, hvor smukke værker i glas skabes af hendes hænder.

Det er i imidlertid i keramikken, at Jonna Andersens hjerteblod ligger, og siden 2013 har hun arbejdet koncentreret med det. Da påbegyndte hun en uddannelse på Kunstakademiet i Aarhus, netop med keramik som retning. Hendes seneste værker kan fra søndag d. 18. juli ses i Brovst Kirke med udstillingen ”Krukken”, og som titlen antyder, vil den udstillede keramik primært være krukker med forskellige udtryk og glasurer. Udstillingen er en del af denne sommers Kunst i Kirken 21 i 9460-områdets kirker.

Om selve skabelsen af sine værker fortæller Jonna, at første del af processen er at kaste med leret hen ad gulvet, hvorefter lermassen rulles sammen. Ved denne sammenrulning og den senere opbygning af krukken fremkommer de karakteristiske foldninger – eller ”øjne, som Jonna kalder dem – midt på krukken, og som kan siges at være en form for signatur for hende. I kastet med leret, der kræver masser af kræfter, må Jonna finde det rette sted hen rent følelsesmæssigt. For at finde styrke mobiliserer hun stærke – og til tider også mørke – følelser hos sig, men når der så efterfølgende ud af dette åbenbares et smukt produkt, udvikler hele skabelsesprocessen sig til at blive en form for selvhealing – et ord, som Jonna selv skildrer det med. På den måde bliver der virkelig tale om at udtrykke sig gennem kunsten. Jonna sammenligner det selv med, at man også kan gå til kirke med sine følelser, fx fortvivlelse og desperation, og her finde ro og eftertanke til at arbejde med dem.

Når Jonna Andersens krukker på søndag finder ind i kirkens rum, sker det med en ferniseringsgudstjeneste kl. 19.30, hvor hun vil fortælle om sine tanker med tema og værker. Lokale kirkemusikere fra 9460 Brovst-området sørger for, at åbningen sker med masser af skøn musik og sang, nok en gang i mange genrer ligesom ved de øvrige Kunst i Kirken-ferniseringer. Der vil være toner af både Johann Strauss, Carl Nielsen, Anne Linnet og mange andre.

Efter gudstjenesten bliver der mulighed for at se nærmere på Jonna Andersens værker. Udstillingen ”Krukken” kan i den kommende tid ses i Brovst Kirkes daglige åbningstid. Fra d. 28. august til d. 10. september er den desuden med på en fælles udstilling på Bratskov i Brovst, hvor samtlige værker fra alle kirker i Kunst i Kirken samles.

Jonna2 Jonna3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jonna4

 

 

Glimt fra ferniseringen i Brovst Kirke søndag d. 18. juli kl. 19.30

Jonna fernis1Jonna fernis2

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommeren befandt sig ikke kun uden for kirken, men så sandelig også indenfor. Programmet for ferniseringen rummede nemlig masser af sommer, bl.a. med numre om blomster, der kan sættes i krukken, og om dråben, der kan være i den. Undervejs gav Jonna et spændende indblik arbejdet med krukkerne - og om tankerne bag dem. 

Jonna fernis3

Jonna fernis4

Jonna fernis5

 

Jonna fernis6Jonna fernis7 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se programmet for ferniseringen ved at klikke HER

Jonna fernis8

 

Jonna fernis9

 

Jonna fernis10Jonna fernis11

 

 

 

  

 

 

 

 

På kryds og tværs

  • Kirkemusical 2021: "Jonas og hvalfisken" 
    Finder sted: fredag, 12 november 2021 19:00 Læs mere...
  • Kirkemusical 2021: "Jonas og hvalfisken" 
    Finder sted: lørdag, 13 november 2021 14:00 Læs mere...
  • Kirkemusical 2021: "Jonas og hvalfisken" 
    Finder sted: søndag, 14 november 2021 14:00 Læs mere...
  • Salmestafet om kirkeåret
    Finder sted: tirsdag, 23 november 2021 19:30 Læs mere...
  • ”Jul jorden rundt på fem kvarter” i Langeslund Kirke
    Finder sted: tirsdag, 30 november 2021 07:30 Læs mere...